top of page

Alene - Ensom

Hvad dækker ensomhed egentlig over ?


Betyder det at man ikke har venner eller familie ? eller at man føler sig ensom i mødet med andre.


Psykiatrifonden beskriver blandt andet at der er 2 former for ensomhed - forbigående eller langvarig ensomhed.


Den forbigående ensomhed er den vi alle har oplevet eller kommer til at opleve i vores liv og den i sig selv er en sund mekanisme, det giver os en reminder på at vi ikke får alle vores behov opfyldt - "forbigående ensomhed er en social smerte, som vækker os og minder os om, at vi skal gøre noget ekstra – noget mere – for at få genopfyldt vores sociale behov,”


Det kan være der er sket noget i dit liv, skilsmisse, mistet job, børn flyttet hjemmefra eller andre ændringer i dit liv, disse begivenheder kan sagtens være årsag til den ensomhed du oplever.


Hvad kan man så gøre når man oplever følelsen ?


- Mærk efter og se om du kan genkende og anerkende følelsen - Den er der og det er ok.

- Tag et skridt af gangen, øv dig i at sige det der er svært højt.

- Tænk dig om - se på dine relationer er der en du tænker vil lytte og tage i mod, når du finder modet til at dele?


For mig selv, har det ikke været ensomhedsfølelsen i sig selv, jeg egentlig vil dele, men det har været andre ting jeg syntes var svære, og fordi jeg ikke altid kan dele dem - så dukkede ensomheden op.


Derfor kan det også være en god ide at få lidt hjælp til at finde ud af hvilken af de følelser man egentlig har brug for at arbejde med, eller sider af sig selv, man er blevet nysgerrig på og vil dykke dybere ind og ned i.


Derudover hjalp det mig var det også at komme lidt ud, i andre sammenhænge end job, men stadig på en måde så jeg ikke blev overvældet. Så her er mit råd til dig at prøve:


📍Meld dig til noget sport/aktivitet

📍Spørg nogen om de vil med ud og gå

📍Tag hunden med i hundeskoven (hvis du har en hund)


At deltage i små aktiviteter, hvor der er fokus på noget i laver sammen, kan også være en mulighed. Det giver jer mulighed for at tale om fælles interesse, og jeg vil næsten vove at påstå at der kommer et smil og noget latter i samme omgang.


Prøv det af hvad der virker for dig og husk at den erfaring, du får når du øver dig, er læring til næste gang... ✨


Selvom jeg hjælper andre med at finde vejen for dem, så er jeg også blot et menneske, og jeg går også løbende til coach eller i terapi for lige at få en anden vinkel på.


At jeg syntes alle bør gå i terapi eller til en coach er et helt andet post - det kommer nok en anden dag.


Du er aldrig alene..




bottom of page